Det kan godt være, at der stadig ligger sne flere steder, og at temperaturen fortsat er under frysepunktet, men i drivhuset sker der ting og sager!
I oktober 2012 lagde vi 200 stk. tulipaner i vores nye drivhus – 100 stk. ‘Kitty Kat’ mix (Jazz, Holland Chic og Upstar) og 100 stk. ‘Skandinavian Skies’ mix (Verona og Blue Diamond).
Tulipanerne er lagt i to halvcirkler, som omkranser stierne og pladsen, hvor der skal opføres et bassin med vand.
På dage hvor solen er fremme kan temperaturen allerede her i februar komme op på 20 grader i drivhuset. Tulipanerne er da også allerede begyndt at titte op af jorden – vi glæder os til at se blomsterfloret.