Høns i haven

Hønsene har efterhånden i noget tid måtte blive lukket ud – og de nyder det i fulde drag. De føler sig meget hjemme i haven og kommer på tur op i staudebedet. Dog bliver de holdt inde, så snart vi har sået noget!!

Fortsat nydelse

Vi nyder stadig staudebedet i fulde drag – nu på det sidste ‘tulipanvers’ med Queen of Night og Ballerina tilbage. De står stadig meget flot og bliver akkompagneret af engblommer, skilla, slangeurt og alt det grønne – et herligt og helt ukoordineret farvemix.

Fyrværkeri

Der er et langsomt fyrværkeri i gang i staudebedet – det vil sige, at alle de tulipanløg vi lagde i efteråret er ved at springe ud nu – og det er bare smukt. For blot en uge siden så det sådan ud: Utroligt så hurtigt det går!

Vabler!

Vi har vabler i håndfladerne! Det har vi fordi vi har lagt ca. 600 tulipanløg i staudebedet! Men man må jo lide for skønheden, som man siger! Så nu håber vi bare, det bliver skønt – og kønt! Vi har lagt et mix af Havran, Ballerina, Princess Irene, Rococo, Queen og Night og Negrita. Det er […]

Hortensia

Den milde vinter kan virkelig ses på hortensiaerne!    De blomstrer på livet løs. Sidste år havde de næsten ingen blomster, fordi frosten havde svitset knopperne. Men i år er de flotte – og det på trods af tørken!

Staudebedet

Et langsomt fyrværkeri er på display i staudebedet i øjeblikket –    – de høje spir af Digitalis og Alium ‘bomber’ er ved at springe ud, og det er da ligeså smukt og farvestrålende som fyrværkeri – det holder bare lidt længere!