Forspiring

Så fik vi lagt nogle af de nye knolde fra sidste år i potter til forspiring – det blev til en del og de er sat i bobleplasthytten hvor der er lunt og fugtigt. Nu må vi se hvornår de første spirer viser sig.

Nye kartofler

Så er der lagt to rækker kartofler i drivhuset – vi har dækket med fiberdug og givet et godt lagt spagnum både i rækken og ovenpå. Så venter vi tålmodigt 70 dage på at der skal komme lækre nye kartofler.

Alium

Alium’erne er kommet langt op i drivhuset – i det ene bed er der kommet 22 stk op (vi lagde 25 sidste år). Flere af dem har to skud, så vi håber også på to blomster.

Tulipaner

De tulipaner vi lagde til forspiring for en måneds tid siden har stået i drivhus og er langt fremme – desværre har musene spist lidt af dem – men der er stadig mange flotte tilbage, klar til udplantning.

Flere forårsfornemmelser

Det er ikke kun i drivhuset at det pipler op – foråret er også ved at vise dig udenfor. Påskeklokkerne har allerede blomster og tulipanerne er et godt stykke oppe.

Knopper

Det ene abrikostræ er sprunget ud, men mandeltræerne og det andet abrikostræ er godt på vej – de har de flotteste store, lyserøde knopper. Vi glæder os til de hvide og lyserøde blomsterskyer.