Det var tidligt
Alt er tidligt i år! Også de knolde vi lagde i påsken er tidligt på den – der er allerede flere der er begyndt at komme op! Og æble of pære træer står i det smukkeste flor lige i disse dage!
Alt er tidligt i år! Også de knolde vi lagde i påsken er tidligt på den – der er allerede flere der er begyndt at komme op! Og æble of pære træer står i det smukkeste flor lige i disse dage!
Det går stærkt både udenfor og indenfor nu! Jeg har nævnt det før, men det er altså utroligt, så meget lidt glas kan gøre for planterne. Man kan se udviklingen fra dag til dag. Således har vi allerede kalaer, akelejer, studenternelliker, løvemund, nicotiana, digitalis og knautica i fuldt blomsterflor.
Så er første dag for dahliasalg slut – sikken et fint besøg der har været – og sikken et vejr! Mange tak til alle dem der har kigget forbi, og velkommen til dem der kigger forbi i morgen.
For ca 3 uger siden lagde vi nogle knolde i jorden i drivhuset. De er allerede kommet er pænt stykke op og ser fine ud! Herudover er de knolde vi lod blive i jorden begyndt at spire. Så der er allerede fuld gang i georginerne i drivhuset – med det gode vejt kan det ikke […]
Vi er så småt begyndt… …at ligge knoldene i jorden. I første omgang er det skærehaven vi koncentrerer os om. Vi har foreløbig fået lagt i de inderste bede – det vil sige 244 knolde. Vi fortsætter langs alléen og i resten af skærehaven i løbet af påsken.
Så har vi fundet alle kasserne frem… …og er i fuld gang med at pakke de bestillinger vi fik fra åben have i sensommeren 2013. De er nu klar til afhentning til knoldesalg d. 26.-27. april Vi ses!
Igen i år holder vi knoldesalg i drivhuset. Her vil der være mulighed for at afhente de knolde, der blev forudbestilt ved åben have i sensommeren 2013. I år bliver knoldesalget holdt den sidste weekend i april – 26.- 27. april kl. 11-16 begge dage. Adressen er Ormeslevvej 34, 4241 Vemmelev. Ligesom sidste år vil […]
Nu er anden bølge af tulipaner på vej i de to små bede. De høje hvide bliver afløst af de endnu højere og mørkelilla Queen og Night – nedenunder følger er farveflor af rød og lilla, som begge har riflet kant! De er et smukt, langsomt fyrværkeri at følge med i.
Det lune vejr kan mærkes i drivhuset, hvor der er gang i alle planterne – både de blomstrene og de stedsegrønne. Kameliabuskene er så småt begyndt at blomstre – vi har været meget spændte på at se hvordan blomsterne på de to store (nye) buske så ud. De er meget fine. Jordbærene er […]
Klokkerankerne, som vi såede (af egne frø!) i februar, er nu så store, at de kan komme ud ‘i det fri’! Det vil sige ud i drivhuset ved de store jernstativer. De små planter har stået noget tid i ‘vinterhiet’ i drivhuset og er afhærdet der – de blev plantet ud i weekenden. […]