Der er blevet klippet og klippet og klippet – og kørt trillebørfuld på trillebørfuld ud af blade og gamle blomster. Det er blandt andet klokkerankerne der er blevet fjernet – de har fyldt en del. Den helt store vinterrengøring har gjort drivhuset noget mere bart, men også noget mere nydeligt at se på. Her er jo stadig dejligt at gå rundt inde, når det blæser udenfor.