Det ene skal jo passe til det andet…
…så derfor har vi store forventninger til de store Allium Ambassador løg, vi har lagt i jorden i drivhuset! Det var nogle ordentlige huller, der skulle graves for at få plads til Alliumløgene – 25 stk. i hver side af drivhuset blev det til, fordelt med tilfældig hånd.
Det blev også til fire grupper af de mindre Allium Sphaerocephalon ved buksbumhækken langs bassinet i midten af drivhuset. Og fire nye grupper med tulipaner med to varianter – Verona og Blue Diamond – som vi har i forvejen.
Vi har erhvervet os et nyt redskab i forbindelse med alt denne løglægning – en løglægger. Den er rigtig god og laver nogle fine huller – tilpas til et eller flere løg.
Vi glæder os til at se det hele til næste år!