I foråret såede vi hvide Cosmea inde i jernstativerne, som Klokkerankerne vokser op ad. Cosmea planterne er vokset fint op og de har også blomstret i en lang periode, men nu har vi besluttet at fjerne dem fra stativerne.
Både for at lette lidt i alt det grønne – så man kan se lidt til nogle af alle de andre blomster – herunder havet af gule tagetes. Samtidig vil vi også gerne sørge for at Klokkerankerne får mulighed for at vokse op og blive store.
Der er allerede blomster på nogle af klokkerankerne – fine blå og hvide klokker! Og de er da også ved at vokse over spærene i drivhuset.