I foråret endte vi – trods en ihærdig indsats – med at have en del knolde i overskud – de blev gravet ned i to såkaldte ‘dødsrender’, på et meget ubarmhjertigt [læs: tørt, vindomsust og ukrudtsfyldt] sted bagved drivhuset.
De fleste knolde er på mirakuløs vis kommet op, og de fleste har da også blomster, men som det ses, er de ikke ret høje eller kraftige i væksten!
Nu må vi se om vi graver dem op – men det ender det jo nok med!!