Fanget

Endelig fik vi ram på den mosegris der har gået og smæsket sig i vores tulipanløg og har gravet i de store krukker! Vi fangede den i en rottefælde inde i bobleplast huset. Vi håber ikke den har en alt for stor familien, der også synes om tulipaner!

Hurra Hurra

I februar var det 4 år siden at vi gik live med Dahliagaarden.dk. Trods de tekniske udfordringer der har været på det sidste kommer der fortsat abonnenter til nyhedsbrevet – og det er jo dejligt! tak for det. Vi glæder os til endnu en dejlig havesæson.

‘Work in progress’

Nogle har måske bemærket at hjemmesiden har ændret sig lidt – den er blevet opdateret da vi havde en del udfordringer med hackerangreb. I den process mistede vi desværre også lidt data og dahliagalleriet. Galleriet er ved at blive bygget op igen. Det har jo heldigvis været vinter, så haveaktivitetsniveauet har været moderat. Men nu […]

Drivhus i juni

Der bliver vandet og vandet i drivhuset, for her bliver stegende hedt når solen kigger frem. Så for at holde det frodigt og grønt skal der noget vand til.  

Flere dahlia

Georginerne i skærehaven, langs alléen og i ‘dødsrenden’ er lagt for længe siden og er fint på vej op – nogle har snart blomst. Men vi havde stadig en del knolde tilbage, og vi kan altså ikke li’ at de bare skal gå til spilde, så i weekenden fik vi lagt en del knolde i […]

Drivhus dahlia

Der er et par knolde i drivhuset, som vi ikke graver op. De får bare lov at blive i jorden og de er kommet tidligt hvert år. De kommer derfor tidligt med blomster og den første er da også ved at blomstre – det er Viking.  

Finurlige akelejer

   Det er helt utroligt hvad naturen kan finde på at skabe – akelejerne er så fascinerende, da de kan krydse sig på kryds og tværs, og på den måde opstår de flotteste former, farver og detaljer. Vi har en masse akelejer stående under vores hasselbuske, og her har de krydset sig på kryds og […]

Blomsterflor

Tulipantræerne blomstrer på livet løs og er hurtigt ved at afblomstre med de sidste par dages varme. Men de har den flotteste sky af hvide blomster – det samme har pæretræerne. Det bliver ikke smukkere!

Tak for besøget

Tak til alle der kiggede forbi til weekendens knoldesalg og ‘trodsede’ det gode vejr. Sikke skønt havevejr! Vi ses igen til åben have i sensommeren og håber på en god sommer.

Knolde i jorden

Så kom georgineknoldene i jorden i Store Bededagsferien – i haglbyger. Vi nåede heldigvis at lægge alle knolde i skærehaven og langs alleen, inden det blev dårligt vejr. Nu må varmen godt komme, da jorden kun er lidt under 10 grader.