Lige til øllet…

Vi havde travlt i dag – de sidste georginer langs alléen skulle graves op. Det var en kamp mod tusmørket, der troligt indfandt sig kl.16.15. Her var vi akkurat færdige med at grave de sidste knolde op. Så lige til øllet… Nu ligger de tørt i laden og tørrer i deres kasser.

Drivhushygge

Selvom vi har travlt med georgineopgravning, så skal der også være tid til hygge. Så er det dejligt at have drivhuset – selvom der er ved at være lidt fugtigt derinde. Men vi hyggede i dag med levende lys – som jo er ekstra fine i tusmørket.

Så langt, så godt…

Så begyndte vi på arbejdet med at få gravet alle knoldene op i skærehaven. Vi har ventet længere end normalt med at grave knoldene op, men vi har ikke kunne finde tid til det før – vi har været heldige, at der ikke har været frost endnu. Ulempen ved at vente så længe er dog, […]

Årets sidste buketter

Selvom skærehaven efterhånden synger på sidste vers, så er det stadig muligt at plukke en fin buket. Det er ret imponerende at det stadig er muligt, selvom kalenderen siger 29. oktober! Det er virkelig dejligt at kunne nyde blomsterne så længe.

De enkelte

Normalt er vi ikke så meget til ‘de enkelte’ georginer – altså de georginer med en enkelt række af kronblade. De får typisk hurtigt en gul midte. Vi kan bedre lide de tætte blomster, men der er et par af de enkelte der har fundet vej til skærehaven. Florinoor og Rock Star er rigtig fine […]

Vinterhi

De lover heldigvis ikke frost endnu, men vi er lidt på forkant og begynder så småt at sætte ‘vinterhiet’ op i drivhuset, til opbevaring af de frostfølsomme planter. Det er et ‘hus i huset’, lavet af bobleplast og nogle brædder. Vi havde det også oppe sidste år, og det fungerede rigtig fint og kunne holdes […]

Så er vi igang

I weekenden begyndte vi opgravningen af georginerne. Vi er startet i skærehaven, da det er her, der først kommer frost. Vi har først gravet ‘dødsgangen’ op, da knoldene her ikke er mærket – så for at være sikre på, at vi får dem markeret korrekt, vil vi gerne kunne se blomsterne. Hvis de først er […]